Krumnaalen

Om Krumnaalen – møbelpolstrere i Silkeborg

Krumnaalen er et professionelt møbelpolstrerværksted i Silkeborg, drevet af Tanja og Jørgen. Tanja er uddannet møbelpolstrer og har mere end 25 års erfaring med møbelpolstring, ompolstring og specialtilpassede polsterløsninger.

Tanja og Jørgen har arbejdet sammen i næsten 20 år, og deres forskellige kompetencer gør det muligt at kombinere traditionelt møbelpolstrerhåndværk med kreative og praktiske løsninger.

Vi hjælper både private og erhverv med blandt andet ompolstring af sofaer, stole og designmøbler samt specialfremstillede hynder og andre polstrede løsninger. Vi samarbejder også med arkitekter, designere, snedkere, restauranter, hoteller og institutioner.

Værksted

Møbelpolstrer i Silkeborg

Krumnaalens værksted ligger i Silkeborg, hvor vi arbejder med professionel møbelpolstring, ompolstring og specialtilpassede polsterløsninger. Vores værksted er på 320 m² og danner rammen om både mindre opgaver for private og større projekter for erhverv.

Her arbejder vi med hele processen fra idé og rådgivning til konstruktion, materialevalg, syning og færdig polstring. Vi hjælper blandt andet med sofaer, stole, lænestole, designmøbler, specialhynder og andre polstrede løsninger.

Har du allerede en klar idé til et møbel eller et projekt, hjælper vi med at føre den ud i livet. Har du brug for sparring, hjælper vi med at finde den rigtige løsning ud fra funktion, design, materialer, farver og den måde, møblet skal bruges på.

Vi samarbejder både med private og professionelle kunder, herunder arkitekter, designere, snedkere, restauranter, hoteller og institutioner. Ved specialopgaver og projekter kan vi være med hele vejen fra den første idé og prototype til den færdige løsning.

Jørgen_PGM4_1_AndréBlinkilde(1)

"Jørgen går også under navnet ‘Ole opfinder’. Han er simpelthen den bedste opfinder og problemknuser, og han elsker en god udfordring. Jørgen er utrolig løsningsorienteret og finder altid en god løsning, selvom løsningen ikke altid lige ligger til højrebenet"

5K2A3866 komprimeret

"Tanja er uden tvivl virksomhedens kreative overhoved. Tanja har speciale i tekstiler, modelkonstruktion, syteknikker, indretning og farvernes psykologi og sammenspil"

#møbelpolstring